Entreprise

En entrepriseforsikring bruges, hvis skole eller institutionen skal have udført nybyggeri, tilbygning eller ombygning. En entrepriseforsikring dækker stort set alle de skader, som kan opstå i forbindelse med byggeriet eller renoveringen.

Følgende dækninger er relevante:

  • All-risk-dækning på selve byggeriet inklusiv brand- og stormskade
  • Skade på bestående bygning (medmindre der er tale om opførelse af en fritliggende bygning)
  • Bygherreansvar
  • Afledte tab (meromkostninger til fx genhusning)
  • Afhjælpningsperiode

Varmt arbejde

Finder der varmt arbejde sted i forbindelse med byggesagen, skal der forinden indgås en aftale om udførelse af varmt arbejde. For at indgå den aftale skal I udfylde denne blanket for varmt arbejde.

Byggesager

Som bygherre er skolen forpligtet til at tegne bygningsbrand- og stormskadeforsikring ved bygningsrenoveringer, tilbygninger og nybyggeri. Skolen skal desuden underrette bygningsforsikringsselskabet om, at byggesagen finder sted.

Skolen kan supplere ovennævnte dækning med en entrepriseforsikring, som dækker alle skader i forbindelse med byggesagen. Entrepriseforsikringen kan udvides med bygherreansvar, skade på bestående bygning samt afledte tab (som for eksempel meromkostninger til husleje).

Definition på varmt arbejde

Varmt arbejde er en fælles betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Det kan være ved tagdækning, svejsning, lodning, skærebrænding, vinkelslibning, tørring, opvarmning, ukrudtsafbrænding og andet arbejde med varmeudviklende værktøjer i forbindelse med maskinmontage, om- og tilbygninger, vedligeholdelsesarbejder mm.

Vi er klar til at rådgive og hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål.